Historie

I 1994 blev Tina Rengøringsvogne grundlagt. Søren L. Wedel startede dengang virksomheden i et meget lille værksted. Søren er uddannet skibsbygger, men tog tilbage i 1994 chancen og blev selvstændig producent af rengøringsvogne. I den første tid var der kun ham selv i virksomheden. Senere voksede firmaet og der kom flere medarbejdere til.Rie, Sørens kone, blev i 1998 ansat og hjalp til med kontorarbejdet. Idag er Rie en fast del af virksomheden og ansvarlig for bogholderiet. Senere er også Ries bror, endnu en Søren, kommet til og har været i virksomheden siden 2003.
Idag består virksomheden af foruden Søren L. Wedel selv, 2 kontoransatte, 3 på lageret samt 4 smede og en lærling.

Med tiden er Tina Rengøringsvogne blevet en kendt producent af rengøringsvogne og udstyr til rengøringsindustrien, ikke kun i Danmark, men også Scandinavien og Europa. Derfor var det nødvendigt med et internationalt navn, som også på internationalt plan kunne udtales, og navnet blev i 2003 ændret til Tina Trolleys.

Indtil 2013 havde virksomheden lokation på Engvej 21 i Storvorde. Men i august 2013 blev lokalerne for små og større lokaler måtte indviges. Tina Trolleys flyttede derfor til Industrivej 5 i Storvorde.
Siden da er virksomheden kun vokset og allerede igen i 2018 blev virksomhedens lokaler igen for små og yderligere plads måtte til. Lagerhallen blev udvidet med endnu en hal i sommeren 2018, så der igen blev plads til og servicere vores kunder hurtigst muligt.
I september 2019 fejrer Tina Trolleys desuden 25 års jubilæum!

Siden virksomheden blev grundlagt er den ekspanderet kraftigt. Idag er Tina Trolleys en højt respekteret og anerkendt leverandør af førsteklasses rengøringsvogne, specialopgaver og andet udstyr til, især, den Scandinaviske rengøringsindustri.
Tina Trolleys har mange års erfaring indenfor rengøringsbranchen og besøger jævnligt bl.a. messer, for løbende at holde os opdateret i branchen.
Vi forsøger løbende og udvikle nye og spændende produkter, så det fortsat vil være muligt og servicere vores kunder med høj kvalitet og god service.
Vores primære fokus ligger i at udvikle vores produkter i tæt samarbejde med vores forhandlere og brugere så vi konstant sikre et så korrekt og ergonomisk produkt som muligt.

Gennem virksomhedens historie har vi udviklet mange forskellige vogne. Vores absolut mest populære vogne er fra ERGO-serien, som har været med lige fra begyndelsen. Løbende er serien blevet udvidet og udviklet så kun de bedste er i sortimentet. I 2012 lancerede vi aluminiumsvognen med sprayfunktion. Året efter i 2013 blev sortimentet udvidet med hotelvognen med motor.
Yderligere blev der i 2015 lanceret en Exclusive-serie, med aluminiumsvogne – Denne er i øvrigt blevet udvidet med nye vogne i starten af 2018 og igen i sommeren 2019. I 2017 udgav vi et fuldt katalog kun med affaldsløsninger – Her forventer vi, at der sker meget i den kommende tid, pga. det stigende fokus på affaldssortering. Kataloget er yderligere opdateret i sommeren 2019.

Vi glæder os til også i fremtiden at servicere vores kunder med rengøringsvogne af høj kvalitet og fortsat udvikle nye produkter.